Teoretisk grundlag

Juulsskov Husets teoretiske grundlag tager udgangspunkt i flere teorier. Den nyere udviklingspsykologi og tilknytningsteori er udgangspunktet:

Tilknytningsteori: Juulskov Husets teoretiske grundlag er funderet på skuldrene af de oprindelige pionerer indenfor tilknytningsteorien som John Bowlby og Mary Ainswoth.

Bowlby var meget kort fortalt optaget af det etologiske element ved tilknytning, hvor han undersøgte og beskrev forskellige former for tilknytningsadfærd. Derved skulle tilknytningsadfærd, uanset hvor umoden den måtte være, ses som en adaptiv overlevelsesmekanisme. På baggrund af de tidlige erfaringer barnet danner i forhold til tilknytning og samvær med omsorgsgivere, dannes ifølge Bowlby, nogle indre arbejdsmodeller for tilknytning der persisterer ind i barne-, ungdom-, og voksenliv. Arbejdet med at ændre disse indre arbejdsmodeller for samspil og tilknytningsadfærd kræver for udsatte børn en målrettet indsats, hvis de skal forbedres og ændres.

Et andet meget væsentligt bidrag til tilknytningsteorien, er Ainsworths opdeling i en tryg, utryg undgående, ambivalent eller desorganiseret tilknytningsstil. Hver enkelt tilknytningsstil efterlader barnet med særegne reaktioner ved separation og gentilnærmelse, som der skal tages højde for i relationsarbejdet i det daglige. Dette udspiller sig også særligt tydeligt i forbindelse med samvær og giver derved dels en forståelse for barnets adfærd i disse svære relationelle kontekster med skift mellem omsorgspersoner og herudover anvisninger til, hvilke pædagogiske interventioner der er væsentlige for at genoprette trygheden i barnet efter separation. Alle børn der indskrives på Juulskov Huset udredes i forhold til tilknytningsstil enten ved hjælp af psykologiske undersøgelse og/eller observationer.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Denne lidt yngre gren indenfor udviklingsteorierne beskæftiger sig med, hvad der sker med barnet på et neurologisk grundlag, hvis det ikke stimuleres tilstrækkeligt i sensitive perioder i den helt tidlige opvækst (spædbarndom). Forskningen på dette område har bevæget sig meget hurtigt de seneste 10 år og har givet viden om, hvilke områder i hjernen, der er særligt udsatte, hvis den føromtalte stimulering ikke er tilstede. Dette efterlader børnene med flere vanskeligheder af både følelsesmæssige og kognitiv karakter. Disse er væsentlige at have kendskab til i tilrettelæggelsen af behandlingstiltag. Herudover er det afgørende at disse neuropsykologisk funderede kogntive og emotionelle vanskeligheder adresseres behandlingsmæssigt og “genoptrænes”. Mere om dette under afsnittet pædagogik/Theraplay-inspirerede tilgange.

Systemisk teori: Den systemiske teori tænkes også ind i arbejdet på Juulskov Huset. Måden teorien anvendes på i det daglige, er ved at holde konstant for øje, at barnet et en del af flere forskellige sammenhænge, og at der skal være en så høj grad af ro og balance i alle barnets kontekster, for at få den størst mulige effekt af behandlingsarbejdet. Der er fokus på den indbyrdes sammenhæng mellem de sociale systemer, som barnet er en del af lige fra skoletilbud, familie, institution mm. Derfor Har Juulskov Huset et meget stærkt fokus på at etablere et tillidsfuldt og positivt forældresamarbejde selv i tilfælde, hvor der kan være modstand mod anbringelsen (se forældresamarbejde), og et tæt samarbejde med skoletilbuddet, så informationer om barnets trivsels og udfordringer kan udveksles dagligt (se skole). Den systemiske tilgang bidrager herudover med et andet væsentligt punkt, da den på mange måder gør op med objektivitetsparadigmet. Det betyder helt konkret, at barnet tilbydes en alternativ måde at først at forstå og sidenhen organisere sit selvbillede og sin livshistorie på, hvor de systemer, som barnet tidligere var en del af inddrages. Derved fritages barnet ikke fra ansvar i eget liv, men kan bedre forstå de kontekster og de miljøer, som formede barnet, hvilket frigiver energi til at kunne sætte nye ord på dets selvforståelse og livshistorie.